Nyhedsbrev

De første glade lejere er flyttet ind i uge 2, 2018.

Hvad kan gøre en ejendomsadministrator glad?
Det kan en succesfuld indflytning, der summer af liv, og hvor der er smil over hele linjen.

I uge 2 fik nye lejere overdraget deres lejligheder på Peter Sabroes Gade. 90 boliger i alt over to dage, fordelt på 1- og 2-værelses lejligheder i blok 4 og 5 samt 2- og 3-værelses i blok 6 og 7.

”Alt spillede, jeg havde gennemgået hvert lejemål ned til mindste detalje,” lyder det glad fra administrationschef Marianne Riisbøll Præstegaard.

Et team på fire personer bød velkommen, ordnede indflytningsrapporter og uddelte nøgler til alle nye hjem. Nabogrunden havde udlånt plads til de mange biler, så logistikken fungerede, som den skulle.

”Alle var søde og forstående og ventede tålmodigt på, at det var deres tur.”

Peter Sabroes Gade er stadig en byggeplads, udenomsarealerne er endnu ikke helt færdige, og der arbejdes stadig på flere af blokkene. Men trods vinter, byggeri og mange mennesker er lejerne allerede kommet godt på plads:

”Lyskæder på altanerne, liv bag ruderne – folk har dannet deres hjem. Det er superhyggeligt, når jeg nu står og kigger ind på ejendommene,” siger Marianne Riisbøll